Welcome Guest

Min konto | Log ind |  Indkøbskurv :

0 vare(r)


 

+45 30 700 801

Kategori




  • Fra kun 1.345 kr. per palle inkl. moms.





  • Danskproduceret fra kun 1.430 kr. per palle inkl. moms





  • Fra kun 1445 kr. per palle inkl. moms. Se vores
    udvalg af German Pellets nedenfor og bestil
    German Pellets online.





  • Barlinek Træpiller med kun 7% Tysk moms. Fra kun dkk 1620





  • 3 pl kun 5840 kr. inkl. moms og lev.




  • Her præsenteres de intro- eller pakketilbud som vi tilbyder i øjeblikket.





  • Hårdtpressede kvalitetstræpiller i mindre sække leveres på palle. Inkl. moms. ekskl. levering





  • Savet og flækket. Stablet i paller. Inkl. moms ekskl. levering





  • Bøgebrænde savet og flækket inkl. moms ekskl. levering.





  • Rent savsmuld fra træproduktioner presset i form. Leveret i poser på paller. Inkl. moms. ekskl. levering.





  • I øjeblikket ikke lagervarer. Ring for bestilling!


 

Træpiller - tjek vores fantastiske tilbud og få virkelig god kvalitet for pengene

 

Vores tyske træpiller lever op til de absolut højeste kvalitetsmæssige krav og standarder og besidder alle de gode egenskaber, som gør disse til både et økonomisk ansvarligt og miljøvenligt biobrændsel. Vi yder en stor indsats for at sikre de bedste transport- og opbevaringsforhold for vores produkter, hvilket er essentielt for opretholdelsen af pillernes kvalitet. Vi ønsker din fulde tilfredshed som kunde og er derfor meget kvalitetsbevidste omkring vores arbejde. Vores tyske træpiller er fremstillet af gode rester fra træforarbejdning.

Den væsentligste forskel på os og mange af vores konkurrenter er, at vi, via vores lokation i Tyskland blot ca. 25 km syd for den danske grænse, er i stand til at drage fordel af den tyske fokus og satsning på grøn, vedvarende og CO2-neutral energi. Denne har nemlig resulteret i en fordelagtigt lav moms på kun 7 % på energiprodukter, hvilket betyder, at vi kan tilbyde dig de laveste priser på tyske træpiller uden at gå det mindste på kompromis med kvaliteten.

 

Køb tyske træpiller og spar på pengene, men ikke på kvaliteten. Gunstige momsfordele gør, at du kan købe den bedste biobrændsel meget billigere her

 

Økonomisk set er træpiller en herligt billig måde at fyre på. I forhold til for eksempel fyringsolie kan der opnås ganske anseelige besparelser. Vores høje fokus på kvalitet sikrer dig et fyringsprodukt med høj brændværdi og lavt askeindhold. Det giver dig maksimal varme og minimalt arbejde i forbindelse med udaskning.

Fordelene stopper dog ikke her. Træpiller er CO2-neutrale ved afbrænding i modsætning til fossile brændstoffer såsom olie, kul og gas. Det gør, at du, samtidig med at du sparer på varmeregningen, gør noget godt og viser hensyn over for naturen og menneskene omkring dig.

Vi må desværre ikke arrangere fragten af tyske træpiller for dig, da der er tale om grænsehandel. Har du ikke selv mulighed for at afhente din bestilling af tyske træpiller, ca. 25 km syd for den dansk-tyske grænseovergang ved Padborg, kan vi dog henvise til pålidelige fragtmænd, med hvem vi har en yderst gunstig aftale.

Miljøvenlige træpiller af uforlignelige høj kvalitet til Danmarks bedste pris. Ring 30 700 801.

IKEA satser om nogen på komplet miljøvenlighed og bæredygtighed. Det gælder tekstiler, transport, emballage, deres bygninger - men ikke mindst på bæredygtigt skovdrift og genbrug af savsmuldet fra møbelproduktionen til træpiller og briketter.

IKEA samarbejder med WWF Verdensnaturfonden og for fremme bæredygtig skovdrift, således at naturen ikke tager skade, men derimod får det bedre.

Savsmuldet fra møbel produktionen er perfekt til træpiller og træbriketter, da møbeltræ som udgangspunkt er kvalitetstræ, rent og tørt kernetræ.

Svenske IKEA Træpiller og briketter laves af primært rene lyse træsorter (fyr, gran, birk, ask, bøg) men afhængig af møbelmode, så anvendes også ind imellem mørkere træsorter som fx eg. Træpillerne er ikke tilsat bindemiddel, har et minimum af smuld, ingen tendens til slaggedannelse og et meget lille askeudkom.

Det er faktisk kun en fordel, når der anvendes nogle af de hårdere træsorter som ask eller eg, idet brændværdien dermed også er en smule bedre.

Nogle af markedets bedste træpiller produceres i Sverige. Produktionen har hele tiden været certificeret kvalitet, men fik også for nogle år siden DINPlus certificeringen, som danskerne er meget trygge ved.

IKEAs varemærke gælder ikke biobrændsel og IKEA reklamerer ikke for det. Træpillerne kommer i neutrale poser på paller eller afskibes til pakning i poser på anlæg i Danmark. Derfor kan poserne se forskellige ud. Kvaliteten har vi dog aldrig haft noget at udsætte på. Her får du super god kvalitet til en uhørt lav pris.

Disse svenske træpiller har lav askerest og høj brændværdi. Ring 30 700 801 for et godt tilbud – vi har den bedste pris på hele læs.

Sustainable Biomass Program (SBP) certificering opfylder alle dokumentationskrav i den danske brancheaftale om bæredygtig biomasse. 

SBP-certificering er relevant for virksomheder, som forhandler eller anvender træflis og træpiller til energiformål: biomasseproducenter, handelsvirksomheder og energiselskaber.

SBP-certificering er ikke nødvendig for skovejendomme. Men hvis ejendommen er FSC- eller PEFC-certificeret, lever materialet automatisk op til SBP's regler for bæredygtig oprindelse

IKEA har i Polen opnået SBP-certifikatet. IKEA’s nye træpillefabrik er en af ​​de største udenlandske investeringer i Polen de seneste år.

Hidtil har kun seks virksomheder i verden en SBP-certificering. SBP-ordningen blev oprettet i begyndelsen af ​​2015 af syv førende europæiske energiproducenter. Det har til formål at hjælpe energisektoren med at opfylde lovkravene for ansvarlig træagtig biomasse med kendte klimaoplysninger.

IKEA Industri Polen fremstiller brædder og driver eget savværk. Træpillerne produceres fra savværkerester og genanvender derved affald til vedvarende energi.

IKEAs strategi sætter ambitiøse mål for at omdanne IKEAs forretninger for at opnå et nyt bæredygtighedsniveau inden 2020.

Træ er et af de materialer, der er omfattet af strategien, som også fokuserer på IKEAs klimapåvirkning.

Under sloganet IKEA Goes Renewable skal IKEA producere mere vedvarende energi end de bruger.

Med SBP-certificering af træpiller fremstillet af savsmuld rester, hjælper IKEA dermed til at opfylde flere af deres vigtigste bæredygtighedsmål.

SBP-ordningen behandler et presserende behov for at imødekomme nye regler inden for energisektoren.

SBP-certifikatet bekræfter endvidere, at materialet kommer fra lovlige kilder. Dette er et vigtigt aspekt af EU's træforordning. Man ser en stigning i interesse for SBP fra biomasseproducenter. En gyldig FSC- eller PEFC-kæde af code of conduct er en forudsætning for SBP-certificering. 

Køb svenske træpiller med god samvittighed både til pillefyret og til de hyggelige aftner foran pillebrændeovnen. Ring 30 700 801 for et godt tilbud NU!

Få de bedste priser og tilbud på træpiller!

Polske Barlinek producerer laminerede og massive trægulve, 2-lags gulve, certificerede gulve til sportshaller, gulvlister og også biobrændsel af træ: træbriketter og træpiller.

Barlinek køber den bedste kvalitet af tømmer til deres gulv produktion, og det er det tørre savsmuld fra denne produktion, der anvendes til at producere deres kvalitets træpiller.

Barlinek lægger stor vægt på at produktionsmetoder og færdige produkter er miljørigtige, og neutrale i forhold til belastning af miljøet. Barlinek har haft problemer med kvaliteten fra nogle af deres fabrikker, men vi søger at få de rigtige træpiller til jer hver gang – den gode kvalitet. Derfor kan der godt være lav beholdning på lageret ind i mellem.

Barlink har både DINPlus og EN Plus A1 certificering. Få et godt tilbud på hele lastvogn træk på 30 700 801!

German Pellets træpiller er tilbage efter konkursen. Wismar Pellets GmbH overtog fabrikken fra tyske German Pellets GmbH efter konkursen. De nye ejere kører videre med fabrikkerne i Tyskland og USA.

De har ikke længere den anerkendte DINPlus certificering, men En Plus A1 er også en af de mest anerkendte certificeringer i Europa. German Pellets opkøber fyrre-/grantræ alene til produktionen af biobrændsel. Deres træpiller, briketter og staldspåner fremstilles på moderne produktionsfaciliteter med fokus på kvalitet i hele processen. Dette gælder fra opkøb af kvalitetstræ til delprocesser som afbarkning, findeling, nedtørring, presning og efterfølgende nedkøling. Dette giver dig en god træpille med fantastiske varmeegenskaber. Lønninger og produktionsforhold er naturligvis lidt dyrere i Tyskland end for træpiller fra østeuropa.

Lava træpiller produceres af polske Stelmet -Polens største producent af træhavearkitektur. Der er fornuft og bæredygtighed forbundet med at anvende det overskydende savsmuld til gode træpiller.

Lava anvender kun gran-/fyrretræ til biobrændsel. Lava er FSC certificeret. FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC hverken producerer eller sælger varer. Du finder FSC-mærket på produkter af træ og papir, som du kan købe med god samvittighed. Det kan du, fordi der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.

Globalbrænde har altid gode tilbud på træpiller. Vore fragtmænd kan nu også tilbyde levering med truck.

Det spiller ikke den store rolle, om du vælger 8 mm træpiller eller 6 mm træpiller, og uanset hvad du vælger, kan du her hos Globalbrænde kun finde kvalitets træpiller.

Hvis du ønsker at bestille 6 mm træpiller eller 8 mm træpiller i sække – også kaldet bigbags - har vi et stort udvalg til konkurrencedygtige priser.

Hvorfor købe det dyre pejsebrænde i ask- eller bøgebrænde, når du kan få billigt brænde fra supermarkedet eller byggemarkedet? Fordi kvalitetsbrænde altid kan betale sig. Når du køber blandet løv får du for det første træsorter med ringe brændselsværdi og som oftest også mere grene end kerne træ. Det betyder mere arbejde for dig. Det futter hurtigere af uden at skabe den varme, du ønskede og du skal skovle mere aske væk bagefter. Nåletræ sælges af gode grunde kun i dyre sække til Tyske sommerhusturister.

Vælg også gerne det ovntørrede træ – så er du helt sikker på, at det brænder godt og stabilt uden sod og røg. Brænde skal have en fugtighedsprocent på under 20 pct., ellers kan være svært at få forbrændingstemperaturen over optimale 680 grader. Dermed bliver de farlige gasser ikke brændt af, og du kan samtidig ikke udnytte energien i brændet i samme grad. Fugtigt træ udvikler desuden væsentligt mere forurenende røg.

Er du i tvivl om, hvilket brændetårn, du skal vælge, så ring endelig! 30 700 801 Se evt. også vores billige briketter. Hos os får du altid kvalitetstræ. Vores brændetårne er stablede for mindre spildplads i tårnene og dermed mere brænde til dig.

Vi samarbejde med gode, pålidelige fragtmænd med medbringertruck, så du kan få brændetårnet helt derhen, hvor du skal bruge det

Træbriketter har mange fordele i forhold til almindeligt brænde. RUF briketter fra Globalbrænde er pakket i poser, der er til at bære ind og have stående. De er lettere at stable og meget kompakte.

To træbriketter svarer til tre-fire stykker brænde. Du slipper for at skulle hente ind og for at bekymre dig om, hvorvidt dit brændsel er klar til brug, for briketter skal ikke tørre, før de kan bruges.

Det er tilmed typisk billigere at fyre med end brænde. Kort fortalt er fordelene mange. Flere og flere går derfor over til briketter når der for alvor skal spares penge på varmeregningen.

Skal det være let at håndtere og nemt at tænde op, så er træbriketter fra Globalbrænde det rigtige valg

Der kan være stor kvalitetsforskel på briketter. Nogle briketter brænder dårligt, og det giver en dårligere forbrænding. Andre briketter lugter kemisk ved afbrænding eller smuldrer let, hvilket kan medføre ekstra rengøringsarbejde.

For at fremstille en træbriket udsættes savsmuldet eller høvlspånerne for ekstrem varme, hvilket får træet til at frigive en naturlig lim, der binder materialet sammen. Samtidig komprimeres træmassen, så det færdige produkt til sidst kun udgør 10 procent af den oprindelige volumen, når træbriketterne er kølet ned. Komprimeringen betyder desuden, at træbriketterne brænder længere end andre træbrændsler. RUF er navnet på den type stempel, der komprimerer savsmuldet i den kendte form.

Svenske RUF træbriketter er perfekt brændsel - fri for affaldsstoffer og giver stabil varme og mindre rengøring. Køb træbriketter på tilbud til masser af hyggeaftener foran brændeovnen.

Bestil dine træbriketter i dag, online eller pr telefon 30 700 801, så leverer vi i morgen - eller kom og hent dine træbriketter hos os.

Globalbrænde kan tilbyde markedets laveste priser, hvorfor du med os som din forhandler er sikker på ekstra store besparelser på biobrændsel, som allerede er en økonomisk fordelagtige opvarmningsform. Faktisk er træpiller den billigste måde at fyre på. Det koster eksempelvis cirka det halve at fyre med træpiller frem for olie. Mange vil gerne have forbrugerne over på elvarme, varmepumper eller gas – men kun biobrændsel er både godt for pengepungen og miljøet.

Hos globalbrænde får du altid den bedste handel uanset hvilken type biobrændsel, du skal bruge. Spar mange penge og få samtidig den fordel, at du kun betaler 7 % moms. Gør et kup på prisen nu.

Vi har grænsebutikkernes billigste priser og største lager på træpiller, træbriketter, træspåner, og pejsebrænde

Træpillebrændeovne skal typisk bruge 6 mm træpiller, da 8 mm piller er for store til ovnens snegl. Men kan dit pillefyr eller stokerfyr anvende 8 mm kan det også anvende 6 mm.

Læg venligst mærke til, at vi har mange kg på pallen – så får du meget til prisen.

Hos os ser du prisen! Der kommer ikke ubehagelige palle- eller håndteringstillæg ovenpå prisen lige inden du skal afgive ordren.

Home Page